8 øre tryk 90 pos. B 97-100 - to grå felter - 31.01.2008

Indsendt af: 31. januar 2008 - Lars V. Hansen
66 omvendt serien Setting 28
Indsend en kommentar Tilbage til forside
 
Jeg erkender blankt, at jeg er uden for min boldgade, og det kun er svineheld, der har gjort det muligt, at placere nedenstående stribe, som er kommet i kassen sammen med lidt 25 øres. Jeg kunne ikke finde nogen rammematricer, men kunne dog se at sidste mærke havde ret ramme ramme, modsat de øvrige. Øjet fangede pletten i sv hjørne, og sammen med årstallet fik jeg fundet frem til RF 44.162 hvilket passer til RF 44.161 som ses i sidste mærke. Bo's database klarede resten.

Altså 8ø90 pos. B 97-100, hvor 97 og 98 er grå felter.

Nu stopper mine kundskaber, så hvis der er nogen der kan finde nogle ovalkendetegn, kunne det være sjovt.
Personligt fik jeg en tanke om Hr. Vernersen, da jeg synes værdicirklen på pos 98 var lidt flad t.v. - måske et fata mogana.

Det slår mig samtidig, at der er flere rammefejl i 66 omvendt serien der minder om tilsvarende rammefejl i 51 omvendt serien.

MVH Lars V. Hansen


 

Hej Lars.
 
Tillykke med din pladning. Det er dejligt, at se en 25øres-mand kan finde behag i at plade 8-øres 4-striber. Ganske vist er det disse moderne mærker fra hovedgruppe 5 - men starten er godkendt, Lars!!
Med hensyn til pos 98: det er ikke en OM "11", som jeg viste på seminaret. Ganske vist kan man god vilje - rigtig god vilje - sige, at værdicirklen ser en smule flad ud i vest, men for at jeg skal godkende den, skal den altså også have en spinklere cirkellinie cirka midt vest (se scan).
I øvrigt synes jeg at kunne se en bule i ovallinien efter "K" i pos 100, den er vist nok ikke medtaget i LNs bog. Ellers skal jeg nok prøve at holde mig fra det her område, med mindre du eller andre finder en "rigtig" OM "11" i de sene ovalserier 10 og 11.
Så Lars - keep up the good work. Til gengæld lover jeg en mere aktiv indsats på hjemmmesiden med "min" OM 11 snarest muligt.
Leif Vernersen
"OM.11 - Vernersens flade"
Hej Leif!

Jeg er lidt imponeret over din skarphed, den bule havde jeg ikke set - flot spottet.
Her er en forstørrelse af pos. 100.

MVH Lars