8 øre ukendt tryk - pos. ønskes - 08.12.2007 | |
Indsendt af: 08. december 2007 - Ole Fisker Pedersen | |
97 Omvendt serien | Setting |
Indsend en kommentar | Tilbage til forside |
Hej Lars
Jeg har ivrigt fulgt jeres herlige hjemmeside
tofarvet.dk fordi
jeg også er blevet ramt af virus bare ikke
influenza men en tofarvet virus.
Jeg har nu i en længere periode forsøgt at få styr
på rammetyper,settings
ovaler og div. fejl for at så småt at kunne
trykbestemme nogle af mine
samlede tofarvede i øjeblikket er det 8 øre jeg
forsøger med.
Jeg fik så efter samtale med Tom Lauridsen
Holstebro at vide at jeg kunne
sende et scan til dig hvis jeg fandt noget
spændende.
Nu ved jeg ikke om det er noget enestående tilfælde
men jeg
kan ikke placere det her mærke som jeg har sendt et
scan af.
Jeg formoder det kan være fra 97 omv.serien måske
tryk 39 med setting 36.21
p.g.a den plet der er i NV mellem skjoldet og
kuglen men ovalfejlen med
det defekte t i "POST" kan jeg ikke finde i Lasse
Nielsens tofarvede værker.
Er der mon nogen der kan hjælpe med placering af
dette mærke.
På forhånd tak
MVH
Ole Fisker Pedersen
Silkeborg
|
|
|
|
Hej Ole
Jeg har studeret dit mærke, og det er rigtigt, som
du selv anfører, at A21 i tryk 39 ikke har pågældende ovalfejl - hvis
der er tale om sådan. Lasse har den ikke beskrevet. Men først til den
lille plet i NV. Denne forekommer sent i 97-serien og nok ikke så
tidligt, som du hermed angiver. Der er bare det problem, at der i de
senere tryk også forekommer andre rammefejl, som til gengæld dit mærke
mangler. Jeg har gennempløjet "Lasse Nielsen" - håber han holder til
det - og kan ikke umiddelbart komme med et fornuftigt alternativ, da
dit mærke tilsyneladende ikke har en af de kendte rammematricer. Men
det er dog ikke altid nemt at se på en scanning.
Til gengæld minder din ovalfejl om 6.70, som Bent
Møller beskriver i NFT 2/2005, og denne placerer han som B38 i tryk 50
vel at mærke som eneste mulighed. Dette tryk er ellers karakteristisk
med sine slidte rammer, hvilket dit mærke så ikke bærer præg af, og
jeg ser heller ikke rammematrice 4S, som der også skulle være. OM 6.70
har desuden et lille skråt hak i den tynde oval lige over N - midt
for. Den næsten lodrette (vinkelret på ovallinien) side i hakket
vender til venstre og hakkets anden side danner en vinkel på næsten 90
grader med den første - hvis du forstår, hvad jeg mener. Hakket går
2/3 ned i ovallinien - altså ikke igennem. Det er svært at se på
scanningen, om dette kendetegn også er til stede. Hvis ja så har vi
måske ovalfejl 6.70 i et andet tryk. Farverne passer dog ikke særlig
godt på trykkene i 69 omv. serien, men scanningen kan meget vel snyde.
Prøv at se mærket i UV-belysning om der skulle være tendens til
fluorescerende skær. Jeg har helt set bort fra takningen, da jeg ikke
umiddelbart kan placere mærket efter hverken KII eller KI. Takkerne er
meget slidte eller måske snarere noget medtaget. B38 har til gengæld
ikke erkendte rammefejl, men din plet kan meget vel være en
tilfældighed - eller blot endnu ikke beskrevet.
Mærket er stemplet i Kolding lapidar type IIb-2,
som tidligst kendes i brug fra 7.6-1887. Tryk 39 er afleveret til
kontrol 11.6 - 3.9 1885. Da dit mærke har datoen 12.10 kan det
tidligst blive 12. oktober 1887. Holder dette stik, er vi fremme til
og med tryk 47. Men vi kan ikke udelukke, at mærket er stemplet et
senere år af de efterfølgende, og så melder tryk 50 sig igen
(afleveret til kontrol 4.4-7.6 1888).
Selv om Kolding den gang var en lille by, er det
mest sandsynligt, at mærket er stemplet ret kort tid efter dets
udgivelse.
Jeg beklager at jeg ikke kan komme det nærmere på
foreliggende grundlag, men måske er der hjælp at hente fra anden side.
Med hilsen fra Århus
Henning Bonde
|
|
Kære Ole og Henning
Mærket må være 8 øre tryk 50 position B38.
Rammefejlen findes også i 8 øre tryk 49. Efter Bent Møllers artikel i
NFT nr. 2/2005 fandt jeg et parstykke 8 øre tryk 49 B38-B39, der satte
OF 6.41 og OF 6.70 i respektive tryk. Jeg søger stadig B38 i 4 øre tryk
45 Venlig hilsen Niels Hjersing |
|